I de skønne 70´ere legede enhver frisk dreng med

Action Man, Matchbox og Märklin

 

                 

Jeg selv legede meget med disse tre ting i gamle dage. Desværre er min Action Man idag ved at tabe fingrene, hvilket jeg kan se på nettet er et kendt problem. På min linkside kan du se hvor man kan få både nye hænder, hoveder og hår til ham! Og her kan du læse mere om hans historie. Der findes også en stor dansk side om Action Man, lavet af en ægte samler.

En Matchbox Superfast var var noget ganske specielt dengang. De lange gule skinner som man kunne fylde hele de gamles stuegulv med var kilde til mange diskussioner i det lille hjem i hin tid. Men for satan hvor var der knald på de små metalbiler, når affyringsrampen havde sendt dem afsted gennem diverse loops og kurver. Læs her om Matchbox' historie.

Det eneste legetøj fra dengang jeg stadigvæk leger med idag er mit futtog. Det meste er blevet skiftet ud med nye digitale ditto'er, med motorlyde og det hele. Kig mere HER hvor jeg og tre legekammerater leger endnu....

 

 

PONDUS FRA LANDMANSBANKEN

                           

Alle børn i 70'erne havde vel på et eller andet tidspunkt en Pondus Sparebøsse. Den dårlige sparer fik aldrig andet end en sort Pondus i sin varetægt, men sparede man rigtigt meget og kom og tømte mange sorte pingviner i Landmansbanken, fik man en GULDPONDUS. De helt vilde kapitalistiske unge mennesker kunne endda redde sig en Keramikpondus. Jeg kan ikke huske hvad der skulle til for at komme op på guld- eller keramikniveau, men jeg kom det aldrig.....