Her skal vi dyrke de typiske 70´er beklædningsgenstande.

 

                      

Den væsentligste er naturligvis den legendariske Wrangler Cowboyjakke, som enhver Glamrocker jo naturligvis gik med dengang. Der kommer snarest mere her på siden om den......

Billedet herover til venstre er fra Cowboyland, men den kan også købes mange andre steder til mellem 500 og 700 kroner, bl.a. hos Frøkjær og Robert her i København. Billedet til højre, ja det er desværre min gamle ven og skolekammerat Jørgen som sidder til parade med sin wranglerjakke i 1977. Og han har den sgu endnu! Han siger han stadig kan passe den, men jeg ved han lyver....

Men stålkammen, den har jeg ingen billeddokumentation for.....

 

Herover har vi så et desværre sort/hvidt billede af den vel næsten lige så legendariske grønne Polarjakke med pelskant om hætten og det hele. Herren på billedet inde i jakken er igen min (måske nu tidligere) kammerat Jørgen, også i 1977. Har nogen et par bedre (!) billeder af en Polarjakke, så modtager jeg det gerne HER.

 

Derudover havde vi jo næsten allesammen en skoletaske af læder med 2 udvendige rum og 2 metallåse. Den kan faktisk også købes igen (til en BONDEGÅRD - billedet til venstre) hos The Last Bag i Nansensgade 48 i København. Deres site kører vidst ikke helt som det skal, du kan klikke HER for en bagdør til en omtale af deres produkter og historien bag butikken. Billedet til højre er fra www.arvenogskarven.dk, og viser en ægte gammel 70´er skoletaske.