WWW.GLAMROCKER.DK - Kim-bøgerne...

Som den opmærksomme læser af disse sider om Kim & Co. sikkert har opdaget, er Webmaster stor fan af denne vidunderlige bogserie. Så stor, at jeg gennem de sidste par år ar gået og skrevet på en Kim-bog. Den er jeg nu blevet færdig med. De gode gamle Kim-bøger foregår jo på et udefinerbart tidspunkt mellem 1957 og 1973. Den nye bog foregår i nutiden her efter årtusindeskiftet, hvor Kim, Erik, Brille og Katja samt Evelyn i en voksen alder mødes igen efter mange år. Kim har været bosat i udlandet i mange år men har nu arvet sin onkel og tantes hus oppe i fiskerlejet på den nordsjællandske kyst, hvor de fleste af de gamle bøger jo foregik. Før end han ved af det, falder han naturligvis over endnu et mysterium og alt er igen ved det gamle og han får brug for sine venner fra ungdommen igen..

Men kan de gamle drenge og piger håndtere at opklare det sammen efter alle de år? Og har Kim helt glemt Katja? Ja det ved kun undertegnede....

Når man sådan har skrevet en bog som man selv synes er blevet god får man naturligvis lyst til at få den udgivet. Derfor kontaktede jeg det forlag som har rettighederne til de alle de øvrige Kim-bøger.

I sin tid var det Forlaget Grafisk som udgav Kim-bøgerne. Idag er det Forlaget Carlsen, et underforlag til Aschehoug ejet af Egmont, som har rettighederne, sandsynligvis sammen med forfatterens Jens K. Holm (Bengt Janus Nielsens) arvinger. Han fik ingen børn men det gjorde hans søster Grethe Janus Hertz og det er som jeg har forstået det hendes børn samt Grafisk Forlag der er angivet som indehavere af ophavsrettighederne til de første 25 Kim-bøger i den seneste genudgivelse i 2006.

Min første henvendelse svarede de slet ikke på i sommeren 2011. Min anden henvendelse ved nytårstid 2011/2012 resulterede så i et afslag på udgivelse. Det er jo fair nok. Men samtidigt nægter Forlaget Carlsen at oplyse om mine muligheder for at få udgivet bogen andre steder, da man ikke vil oplyse mig om hvordan jeg skal forholde mig til ophavsrettighederne.

Så derfor er min Kim-bog nr. 26 "Kim Vender Tilbage" foreløbigt endt som "Den Hemmelige Kim-bog".

Den er dog ikke mere hemmelig, end at jeg vover at offentliggøre de første 5 sider af bogen her på denne side.

FØRSTE KAPITEL

Jeg lå på græsplænen foran min Onkel og Tantes hus og kiggede op på himlen. Der kredsede en lille sportsflyver rundt deroppe. Lidt udenfor fiskerlejet lå der en lille privat flyveplads, så flyvere var ikke noget særsyn. Tit var der faldskærmsudspringere med de små fly, først kredser de lidt rundt, så flyver de tilbage over flyvepladsen og hopper ud. Sådan har det været i mange år. Jeg var glad for, at den lille flyver kom forbi deroppe. Sådan skulle det være.

Udover flyverens svage motorlyd helt deroppe var der helt stille. Jeg lå og drømte mig tilbage. Lige siden jeg var 6-7 år gammel havde jeg besøgt min Onkel og Tante i skoleferierne og på andre fridage. Huset ligger i et fiskerleje på den nordsjællandske kyst. Der duftede af nyslået græs, men det var bestemt ikke den græsplæne jeg lå på som lige var blevet slået. Jeg kunne også svagt høre bølgernes skvulpen nede fra stranden.

Jeg lå og tænkte på Erik, Brille og Katja. De var mine venner heroppe da vi var unge. Erik og jeg gik i skole sammen inde i København. Da vi var omkring 6-7 år gamle mødte vi hinanden heroppe og var derefter næsten sammen hver dag i alle ferierne. Da vi boede tæt på hinanden inde i København, fik vi ordnet det sådan, at vi kom til at gå i

skole sammen. Erik hedder Holm til efternavn og hans forældre er temmelig velhavende.

En gang jeg var på vej herop med toget i sommerferien traf jeg en pige som hed Katja. Hun var på vej herop til sin far, han var politisk flygtning og professor af en slags. Han var flygtet hertil fra Polen og gemte sig for myndighederne. Katja var på Eriks og min alder og havde fordi hendes mor døde da hun var helt lille boet i Hillerødgade inde i København hos en moster det meste af sin opvækst.

Samme ferie mødte vi en klassekammerat mere heroppe, det var Brille. Han var klassens kloge hoved og var heroppe sammen med sine forældre i et lejet sommerhus. Hans mor var syg, så de havde lejet huset så hun kunne komme væk fra byen og få noget frisk luft. De havde vist ikke ret mange penge og Brille talte aldrig om sin mors sygdom. Jeg ved faktisk ikke engang hvad hans mor og far hed til fornavn men Brille hedder i virkeligheden Palle Birk.

Min Onkel og Tantes hus var gammelt og ikke særligt velholdt. Havelågen knirkede og den var svær at få op. Sådan havde det altid været. Min Onkel var en noget distræt type, så praktisk arbejde var ikke lige ham. Han var høj og tynd og han var amatørforfatter. Han havde bl.a. skrevet nogle afhandlinger om edderkoppens liv og levned. Det var kun ham som interesserede sig for emnet, så han havde ikke rigtigt nogen at tale med om sin interesse, så han gik ofte rundt og rumsterede med sine tanker og så åndsforladt ud. Min Tante derimod var en meget mere åben

og snaksaglig type, hun var altid glad og meget lattermild. Hun var ikke ret høj og havde et rundt hoved med runde æbleskivekinder.

Hver gang jeg kom herop havde min Tante lavet hakkebøffer med bløde løg og kærnemælkskoldskål til dessert. Det var ikke noget jeg havde bedt hende om, sådan havde det bare altid været. Jeg var da også blevet meget skuffet, hvis hun en dag havde lavet koteletter eller kylling når jeg kom.

Men nu lå jeg altså her på græsplænen foran deres hus og drømte mig tilbage. Duften af hakkebøffer manglede. Ellers var det hele som det plejede at være. Jeg var ankommet med toget til fiskerlejet som jeg altid havde gjort. Jeg spadserede ned mod min Onkel og Tantes hus. Grusvejen fra stationen gik op ad bakke det første stykke. Hvis man var på cykel måtte man trække, så stejl var den, men jeg var ikke på cykel denne gang. Det var i øvrigt ikke en grusvej mere, det var blevet en asfalteret cykel- og gangsti siden jeg var her sidst.

Idet jeg rejste mig og gik hen mod min Onkel og Tantes hus kiggede jeg længere op af vejen hen mod Plantagen og skoven. Her havde Erik og jeg bygget en hule da vi var små. Senere, da Brille og Katja kom til, udvidede vi den til en slags hytte, med tag af grene og blade og den slags. Vi lavede endda et lille ildsted inde midt i hulen. Det var meget hyggeligt og vi tilbragte mange timer derude. Et par gange fik vi endda lov til at sove derude alle fire, det var

spændende og lidt farligt. Det var egentligt utroligt at vi lov, men tiderne var vel anderledes den gang. Jeg blev enig med mig selv om, at jeg ville gå en tur over i skoven næste dag.

Jeg gik op af den korte havegang og rundt om huset. Jeg lagde mærke til, at de flotte stokroser som plejede at stå langs med huset var væk, der var nu et almindeligt blomsterbed som var fuldt af ukrudt. Stokroserne var min Onkels stolthed og han klippede og nippede dem ustandseligt. Græsset var meget langt, det var ikke blevet klippet i meget lang tid. På bagsiden af huset var køkkendøren, det var her min Tante regerede. Men der duftede som sagt ikke af hakkebøf og bløde løg. Jeg klappede på min højre bukselomme. Der lå en nøgle til huset.

Senere på dagen skulle jeg mødes med Erik. Han ville komme forbi om eftermiddagen. Han kom fra København i bil. Brille havde vi ikke kunnet få fat på, det samme gjaldt Katja. Jeg glædede mig voldsomt til at mødes med Erik igen.

Men ikke alt var som det plejede at være. Der var gået mange år siden jeg sidst havde ligget her på græsplænen og kigget på himlen og flyverne. Mens jeg var ung begyndte jeg at skrive de ting ned som Erik, Brille, Katja og jeg rendte rundt og oplevede heroppe. En af min Onkels venner var forlægger inde i København og han kom tilfældigt til at læse min første lille historie som jeg for sjov havde skrevet

ned den sommer Erik, Brille, Katja og jeg mødtes heroppe. Det skal jo lige siges, at vi havde en fantastisk evne til altid at rode os ud i et eller andet mysterium, så helt kedeligt var mit skriveri ikke. Otto Rasmussen, det hed min Onkels forlægger, fik altså den forrygende ide, at han ville udgive mine små sommeroplevelser. Det blev gennem nogle år til en del bøger og jeg fik blod på tanden, så senere har jeg været så heldig at kunne leve af at skrive.

Da de skønne teenageår var forbi, gled mit venskab med Brille og Katja ud i sandet. Erik og jeg har holdt kontakt gennem alle årene. Brille blev professor og forsvandt ind i forskermiljøet og Katja rejste hjem til Polen med sin Far da der blev demokrati dernede. Jeg har dog været lidt i kontakt med hende via e-mail gennem de sidste par år, hun ved godt jeg skulle mødes heroppe med Erik.

Min Onkel og Tante er desværre døde og borte, de døde kort efter hinanden, lige efter jeg skrev min sidste bog heroppe fra. Huset, som jeg ligger foran lige nu, blev arvet af deres søn, som jeg ikke havde haft ret meget kontakt til gennem min opvækst. Det havde min Onkel og Tante i øvrigt heller, han var en underlig snegl, som boede inde i København og passede sig selv. Men da min Onkel og Tante døde, arvede han naturligvis huset og flyttede herop. Derfor holdt jeg op med at komme her.

Sådan starter min nye Kim-bog altså. Kim har arvet huset fra sin onkel og tantes søn, som han næsten ikke kendte. Efter et par timer ankommer Erik og alt bliver som i gamle dage. Næsten. For hvor er Katja? Og finder de frem til Brille? Lever fiskerlejets betjent Larsen og hans skrappe søster endnu? Og hvem er det der lusker rundt i haven om natten?