De fleste Glamrockere læste vel Kim-bøger. Jeg gjorde ihvertfald. Beskrivelserne af Kim og hans venner Erik og Brille samt den skønne Katja og deres utallige mysterier gik rent ind hos mig. Noget af det første jeg gjorde da jeg fik kørekort i 1977 var, at køre op til nordkysten for at finde det hyggelige fiskerleje hvor de fleste af bøgerne foregik. Stor var min skuffelse da jeg opdagede, at det ikke findes. Det nærmeste man kommer det er Hornbæk, men Hornbæk nævnes som naboby til Kims lille fiskerleje, så den er det ikke

Den første Kim-bog, som blot hed "Kim & Co", blev allerede skrevet i 1957 af Jens K. Holm. Samme år fulgte "Kim og Den Forsvundne Skat" og "Kim og Betjenten Der Blev Væk". Frem til 1971 skrev han så en enkelt eller to bøger om året om vores helte, for at i 1972 helt at holde en pause med skriveriet. I 1973 kom så bog nummer 25 og dermed den sidste Kim-bog i rækken som hed "Kim og Edderkoppen", og som var på hele 94 sider i forhold til de andre bøger som næsten alle var noget kortere. 

I virkeligheden hed Jens K. Holm faktisk Bengt Janus Nielsen og skrev altså bøger under synonym. Jens K. Holm lyder da også mere som en forfatter der sidder oppe på første sal ved vinduet med sin pibe i munden og skriver ungdomsbøger på sit gamle hakkebræt. Klogt træk, må man sige! Under et andet pseudonym, denne gang Peter Sander, blev hans kriminalroman "Døden Kommer Til Middag" filmatiseret af Erik Balling i 1964. Han var desuden medforfatter sammen med Erik Balling og Henning Bahs til manuskripterne til spillefilmene "Slå først, Frede" i 1965 og "Slap af, Frede" i 1966.

Ifølge Wikipedia blev Kim-bøgerne til en engelsk TV-serie på 26 afsnit som hvert varede 25 minutter, men jeg kan ikke finde nogen detaljer om denne serie. Kan nogen hjælpe, så send mig en mail med lynets fart. Det eneste jeg foreløbigt kan finde er en kort omtale på IMDB af serien "Kim & Co" fra 1975 og at den blev filmet med engelske skuespillere, produceret af det franske produktionsselskab Antenne 2 sammen med to tyske selskaber men udgivet af det tyske ZDF i både England, Tyskland og Østrig. En rodet affære, må man sige, hvor Brille var blevet til Brillo og Landbetjent Larsen åbenbart til Rasmussen. 

Der findes en kort video på YouTube med indledningen til den tyske udgave af serien, hvor man endda krediterer Jens K. Holm som forfatter. Det ser noget plat og billigt ud, så jeg tror godt jeg forstår hvorfor det ikke blev vist på dansk tv dengang.

SIDSTE NYT: Hovedrollen som Kim i TV-serien fra 70'erne blev spilet af engelske skuespiller Simon Fisher Turner, som senere har fået en pæn karriere som både sanger og komponist. Jeg har været i kontakt med Simon Fisher Turner, som mildt sagt er en spøjs herre at korrespondere med. Han oplyser, at Kim-bøgerne også blev udgivet på engelsk, flere af dem endda med ham selv på forsiden og at serien også blev udsendt på VHS. Hans svar virkede mest som om han sad og røg en lille fed pipe mens hans svarede,  men hvad ved jeg. Han lovede at sende et scan af et par af coverne ved lejlighed. Lad os nu se. Der ligger en lille fødselsdagsvideo fra 2007 på YouTube med selvsamme Simon Fisher Turner, if anyone cares....

Ved du mere, så afsted med en MAIL til Glamrockeren....

 

 

Forfatter JENS K. HOLM  

(Pseudonym for Bengt Janus Nielsen 1921-1988)

 

01: "Kim & Co." (Kim, nr 1), 78 sider
Grafisk forlag: 1957, 1962(3), 1970(7), 1973(9)
Grafisk, 2. udg.: 1986(1)

02:"Kim og den forsvundne skat"  (Kim, nr 2) 78 sider
Grafisk forlag: 1957, 1959(2),1962(3), 1969(6), 1970(7), 1971(8), 1973(9)
Aschehoug, 2. udg.: 1986(1)

03: "Kim og betjenten der blev væk" (Kim, nr 3), 80 sider
Grafisk Forlag: 1957, 1962, 1969(6), 1970(n)
Grafisk, 2. udg.: 1986(1)

04: "Kim og det store kup" (Kim, nr  4), 77 sider
Grafisk Forlag: 1958, 1959(2), 1962(3), 1969(5), 1970(7), 1972
Grafisk, 2. udg.: 1986(1)

05: "Kim og det mystiske hus" (Kim, nr 5), 79 sider
Grafisk Forlag:  1958, 1960(2), 1962(3), 1968(4), 1969(5), 1973(6), 1979(n)
Grafisk: 1987

06: "Kim på sporet" (Kim, nr  6), 76 sider
Grafisk  Forlag: 1959, 1960(2), 1962(3), 1967(4), 1971(7), 1987(n)
Grafisk, 2. udg. : 1987(1)

07: "Kim og den blå papegøje" (Kim , nr 7), 78 sider
Grafisk Forlag: 1960, 1962(2), 1967(5), 1969(6), 1972(7)
Grafisk, 2. udg. : 1988(1)

08: "Kim og den oversavede dame" (Kim, nr 8), 79 sider
Grafisk Forlag: 1960, 1962(2), 1968(n), 1973(7)
Grafisk, 2. udg.: 1988(1)

09: "Kim og spionerne"  (Kim, nr 9), 72 sider
Grafisk Forlag: 1960, 1962(2), 1969(5), 1971(6)
Aschehoug, 2. udg.: 1989

10: "Kim og de skjulte juveler" (Kim, nr 10), 75 sider
Grafisk Forlag: 1961, 1962(2), 1965(n), 1969(5), 1970(6), 1973(7)
Aschehoug, 2. udg. : 1989

11: "Kim og den røde hane" (Kim , nr 11), 78 sider
Grafisk Forlag: 1962, 1969(4), 1972(5)

12: "Kim og læderjakkerne" (Kim , nr 12), 73 sider
Grafisk Forlag: 1963, 1968(3), 1972(5)

13: "Kim og smuglerne"  (Kim, nr 13), 77 sider
Grafisk Forlag, 1963, 1968(3), 1970(4), 1972(5), 1978(n)

14: "Kim og den usynlige mand" (Kim, nr 14), 78 sider
Grafisk Forlag: 1964(1), 1969(3), 1973(5)

15: "Kim i knibe" (Kim, nr 15), 73 sider
Grafisk Forlag: 1964(1), 1968(3), 1972(5)

16: "Kim ta'r affære" (Kim, nr 16), 78 sider
Grafisk Forlag: 1965, 1969(3)

17: "Kim og togrøverne"  (Kim, nr 17), 80 sider
Grafisk Forlag: 1965, 1969(3), 1970(n), 1972(5)
Disney's Bogklub, 106 sider: 1982

18: "Kim slår igen" (Kim, nr 18), 69 sider
Grafisk Forlag: 1966, 1969(3), 1973(5)
Disney's Bogklub, 106 sider:  1981

19: "Kim klarer alt"  (Kim, nr 19), 77 sider
Grafisk Forlag: 1966, 1969(3), 1970(4), 1972(5)

20: "Kim og den gavmilde tyv"  (Kim, nr 20), 76 sider
Grafisk: 1968, 1969(2), 1970(3), 1972(4)

21: "Kim og den platfodede mand" (Kim, nr  21), 78 sider
Grafisk: 1969,  1970(2), 1971(3), 1973(4)

22: "Kim og bankrøverne" (Kim, nr 22), 80 sider
Grafisk Forlag: 1970, 1971(2), 1973(3)

23: "Kim og den første klient" (Kim, nr 23), 93 sider
Grafisk Forlag: 1971, 1972(2)
Disney's Bogklub, 109 sider: 1984

24: "Kim og den brækkede kniv" (Kim, nr 24), 79 sider
Grafisk Forlag: 1971, 1972(2)

25: "Kim og edderkoppen" (Kim, nr 25), 94 sider
Grafisk: 1973, 1979(n)

 

Bengt Janus Nielsen på Wikipedia (ultrakort)

Kim-bøgerne på Wikipedia (lige så ultrakort)

Kim & Co - om den engelske TV-serie på IMDB