HISTORIEN OM -BØGERNE

af Finn Jul Hjortsøe

 

 

 

INDLEDNING

Som forfatter til de nye Kim-bøger (fra 2013) er jeg naturligvis kæmpe fan af de gamle bøger. Derfor vil jeg her bringe den forkromede og kronologiske beretning om disse bøgers tilblivelse i 1957 og endeligt i 1973. Det blev til 25 bøger i alt fra den oprindelige forfatter. Undervejs i denne artikel er der links til mere uddybende artikler om de forskellige Kim-emner, denne artikel er opsummering af hele historien om Kim-bøgerne.

DU KAN LÆSE MEGET MERE OM DE NYE KIM-BØGER FRA 2013 HER.

 

 

FORFATTEREN

I virkeligheden hed forfatteren til Kim-bøgerne Jens K. Holm faktisk Bengt Janus Nielsen (5 April 1921 - 5 Juni 1988) og skrev altså bøgerne under pseudonym.

En meget ung Bengt Janus Nielsen.

Albert Bengt Janus Nielsen var søn af Anton Janus Peter Nielsen (28/2-1868 i Randers - 24/8-1939 i København) og Anna Karla Nielsen (30/9-1881 i København - 1978 i Nykøbing Sjælland), de blev gift i 1914. Bengt havde en storesøster Astrid Louise Margrethe Nielsen (gift Hertz - kaldet Grethe - født 21 november 1915 - død 19 april 2002). Bengts far var 53 år gammel da Bengt blev født og døde altså da Bengt var 18 år gammel, 71 år gammel. Bengts mor var 97 år da hun døde i 1978, 10 år før Bengts død i 1988.

Han voksede op i Hillerødgade 26 på Nørrebro i København. Hans far var lærer på Rådmandsgade Skole i samme bydel.

Efter omkring 10 års forlovelse blev han engang i 1950erne gift med Bente. Det var hans eneste ægteskab, de blev skilt i starten af 1970erne. Bengt og Bente fik ingen børn, det var vidst ikke frivilligt. Han spøgte ofte med, at han ikke havde fået børn, fordi de larmede for meget!

DU KAN LÆSE MEGET MERE OM BENGT JANUS NIELSEN HER:

 

 

FØR KIM-BØGERNE

Kim-bøgerne er skrevet mellem 1957 og 1973, inden da skrev han mellem 1953 og 1959 under pseudonymet Britta Munk de 16 "Hanne"-bøger". Hans første egentlige bogudgivelse var i 1948, hvor han tegnede billederne til hans og Sten Heglers lille børnebog "Fem Små Matroser".

Op gennem 60erne og 70erne var han en meget flittig oversætter. Som Bengt Janus oversatte han hele Enid Blytons "The Secret Seven"-bogserie ("De Hemmelige Syv") på 15 bøger mellem 1949 og 1964, udgivet på Grafisk Forlag, som også udgav Kim-bøgerne og Hanne-bøgerne. Desuden oversatte han S.O.S-serien, flere af Ian Flemings 007-bøger samt omkring 100 andre store og små værker, både fra engelsk og svensk til dansk.

I 1961 oversatte han De 5-bog nr. 9 "De 5 Går På Med Krum Hals", de foregående otte De 5-bøger blev oversat af Georgjedde. Han oversatte også nogle af bøgerne om Bjørnen Paddington som udkom fra 1958, originalt skrevet af Michael Bond, som var kameramand hos BBC.

I 1962 skrev han som Bengt J. Nielsen krimien "Blues For Kitty". I nogle udgivelser af denne bog, som også blev udgivet på tysk, bruger han pseudonymet Peter Sander.

 

                 

"Fem Små Matroser" (1948), "Hanne og Hoteltyven" (1953). "De Hemmelige Syv" (1959), "De 5 Går På Med Krum Hals" (1961)  og "Blues For Kitty" (1962).

 

Han var desuden medforfatter sammen med Erik Balling og Henning Bahs til manuskripterne til spillefilmene "Slå først, Frede" i 1965 og "Slap af, Frede" i 1966. Under et andet pseudonym, denne gang Peter Sander, blev hans kriminalroman "Døden Kommer Til Middag" filmatiseret af Erik Balling i 1964.

Bengt Janus Nielsens storesøster Grete Janus Hertz (1915 - 2002), var selv både forfatter og psykolog og var gift med kunstneren Mogens Hertz. Det er hendes to børn Ole og Birgitte som i dag har arvet rettighederne til Kim-bøgerne, da Bengt Janus Nielsen ikke selv fik nogen børn. 

 

 

IDEEN TIL KIM-BØGERNE

Jan-bøgerne udkom mellem 1942 og 1962, dem kom der 81 af. De er skrevet af Knud Meister og Carlo Andersen. Samme forfattere skrev i øvrigt de 58 pigebøger om Puk mellem 1943 og 1964 under pseudonymet Lisbeth Werner. Jan-bøgerne havde stor succes og udkom i over 9 millioner eksemplarer i mange oplag og omskrivninger gennem årene.

I 1956 besluttede Grafisk Forlag at de ville starte en drengebogserie der kunne konkurrere med Jan-bøgerne.

Da Bengt Janus Nielsen på samme forlag havde haft stor succes med sine Hanne-bøger, blev han hyret til at skrive de nye bøger. Af en eller anden årsag valgte han af skrive sine nye bøger under pseudonymet Jens K. Holm. På daværende tidspunkt boede han i en 3-værelses lejlighed i Lavendelstræde 8 inde i København men boede det meste af sommeren i familiens sommerhus i på Sandbakken 1 i Dragør. Det var oftest i sommerhuset han opholdt sig når han skrev, her kunne han få ro til at arbejde. De første 10 Kim-bøger menes at være skrevet i sommerhuset i Dragør.

 

 

FISKERLEJET

Det er da også Dragør der er forbillede for fiskerlejet i Kim-bøgerne, selvom det er placeret oppe på den sjællandske nordkyst lige omkring Dronningmølle. 

Sammen med min gode ven Søren Mørch har jeg i 2013 fået lavet dette kort over fiskerlejet i Kim-bøgerne. Klik for større opløsning.

I bøgerne kører Kim og vennerne ofte op i fiskerlejet med toget fra København hvor de bor udenfor ferierne. De skifter tog i Helsingør til toget mod Gilleleje men står altid af i fiskerlejet lige efter Hornbæk. Men her stopper virkeligheden så. Desværre er det sådan, at der er tale om et fiktivt fiskerleje. Det omtales også som beliggende på landevejen som går hele vejen inde fra Helsingør.

DU KAN LÆSE MEGET MERE OM FISKERLEJET HER.

 

 

DE FØRSTE KIM-BØGER

 

     

"Kim & Co", "Kim og den forsvundne skat" og "Kim og betjenten der blev væk" udkom alle i 1957.

I den første Kim-bog, der blot hedder Kim & Co og er fra 1957, bliver vi introduceret for de gennemgående personer i bøgerne. Kim og Erik har holdt ferie oppe i fiskerlejet siden de var helt små, i den første bog er de nu 14 år gamle. De har altså lært hinanden at kende som små deroppe og bor tæt på hinanden inde i København. Deres forældre fik arrangeret at de kunne komme til at gå i skole sammen inde på Amager. 

Kim bor hos sin onkel og tante i skoleferierne i fiskerlejet og Eriks forældre har et sommerhus deroppe. I den første bog møder Kim Katja på vej derop i toget. Erik står og venter på ham på stationen i fiskerlejet. Han fortæller Kim på vejen ned til byen, at han tilfældigt har mødt Brille fra deres klasse i fiskerlejet, men ham gider de ikke være sammen med, for han er klassens nørd. Men den korte version er, at Kim bliver lun på Katja og de bliver naturligvis gode venner med Brille.

DU KAN LÆSE MEGET MERE OM PERSONERNE I KIM-BØGERNE HER.

Bengt Janus Nielsen var gennem mange år siden sin tidlige ungdom venner med tegneren og maleren Mogens Amdi Thorsen, de kendte hinanden fra Dragør hvor Mogens Amdi Thorsen boede i et sommerhus på Øresunds Alle. Så derfor valgte han naturligvis sin ven til at tegne omslagene til sine nye bøger. I 1957 kommer der 3 Kim-bøger. Mogens Amdi Thorsen lavede omslagene på de første 10 Kim-bøger samt Kim-bog nr. 16 "Kim ta´r affære". Det er Mogens Amdi Thorsens søn Kim som bøgerne er opkaldt efter, selvom lille Kim kun var 7 år gammel da bøgerne udkom. 

 

           

Kim-bøgerne fra bog nr. 4 til bog nr. 10 er alle tegnet af Mogens Amdi Thorsen og udkom fra 1958 til 1961.

 

Omkring 1960 køber Bengt Janus Nielsen et lille bondehus i Lumsås ved Sjællands Odde. Her bor han i til sin død i 1988. I dette hus skriver han alle Kim-bøgerne fra efter omkring 1960 og sommerhuset i Dragør bliver solgt. Kort tid efter flytter hans mor og moster op og bor hos ham og hans kone Bente i Lumsås. Bente og Janus bliver skilt omkring 1970.

 

 

NY TEGNER I 1962

Fra 1962 til 1964 blev William Petersen hyret til at lave de næste 5 omslag til Kim-bøgerne.

       

Kim-bøgerne fra bog nr. 11 til bog nr. 15 er alle tegnet af William Petersen og udkom mellem 1962 og 1964.

 

 

MOGENS AMDI THORSEN TILBAGE SOM TEGNER I 1965

Et lille kuriosum er her, at på omtalte Kim-bog nr. 16 "Kim ta´r affære" fra 1965 er sønnen Kim blevet så gammel (16 år) at han selv kan sidde model for sin far Mogens Amdi Thorsen sammen med nogle gymnasievenner til forsiden af bogen. Mogens Amdi Thorsen tegnede altså de første 10 Kim-bøger samt bog nr. 16.

"Kim ta´r affære" fra 1965

 

UDENFOR FISKERLEJET

3 af Kim-bøgerne ikke foregår oppe i fiskerlejet:

Kim-bog nr. 9 "Kim og Spionerne" foregår ganske lidt i København, resten i Jönköbing i Sverige hos Brilles Tante.

Kim-bog nr. 15 "Kim i knibe" foregår i København og primært på Amager, hvor Kim jo bor når han ikke er oppe hos sin Onkel og Tante i fiskerlejet.

Kim-bog nr. 19 "Kim klarer alt" foregår på et gods som hedder "Elisaholm" i en by som hedder Nykøbing og til dels i en lille by som hedder Vinnerup. Sidstnævnte findes der ingen af i Danmark, godset findes ikke og der er som bekendt 3 forskellige Nykøbing´er at tage af.

 

NY TEGNER IGEN I 1966

Fra 1966 til 1968 tegner Robert Viby de næste 4 Kim-bøger.

     

Fra 1966 til 1968 tegner Robert Viby de næste 4 Kim-bøger

 

SIDSTE TEGNER AF DE ORIGINALE GAMLE KIM-BØGER.

Fra 1969 til 1973 er det så Ernst Köhler der tegner omslagene på de sidste originale 5 Kim-bøger.

       

Ernst Köhlers omslag fra 1969 til 1973 på de sidste 5 originale Kim-bøger.

  

DER ER EN OVERSIGT OVER ALLE KIM-BØGERNE HER.

 

 

KIM OVER HELE VERDEN

I 1970´erne valgte Grafisk Forlag så i samarbejde med forskellige forlag rundt omkring i verden at oversætte og udgive Kim-bøgerne til mange sprog. Alle 25 Kim-bøger blev udgivet på tysk og engelsk og der kom 10 Kim-bøger på svensk. Der kom også Kim-bøger i Spanien, Frankrig og i Japan. I England blev der lavet en (temmelig dårlig) TV-serie på 25 afsnit baseret på bøgerne. 

 

Her ser du den japanske udgave af den første Kim-bog "Kim & Co.", udgivet i Japan i 1971.

 

Herover ses en svensk, en spansk samt for- og bagside af den første engelske Kim-bog.

     

Her ses 4 af de tyske udgaver af Kim-bøgerne. Disse billeder er venligst lånt hos jugendbuch.shop.de.

 

 

GENUDGIVELSER I 1980´ERNE

I 1981/1982 genudgav Disney´s Bogklub 3 af de sidste Kim-bøger, "Kim Slår Igen", "Kim Og Togrøverne" og "Kim Og Den Første Klient". Her er det Wangels Forlag der udgiver med "forståelse" fra Grafisk Forlag! Der kom nye omslag på i forhold til de første originale bøger, nu tegnet af William Petersen, som også tegnede omslagene til de originale Kim-bøger 11 til 15 (1962-1964). Layoutet på bøgerne blev også ændret, de berømte blå streger på ryggen forsvandt og på bagsiden var der reklamer for samtidige genudgivelser af bl.a. Jan- og De 5-bøgerne.

Ikke et hit blandt ægte Kim-fans!

 

   

Disney´s 3 Kim-bøger fra 1981 og 1982.

 

Grafisk Forlag fik i 1986 den fine idé at genudgive de første 10 Kim-bøger med nye omslag. Heldigvis lod man det blive i familien, da man lod Mogens Amdi Thorsen kone Majken Thorsen lave de nye og moderne omslag. I modsætning til genudgivelser af Jan-bøger i samme periode undlod man dog heldigvis at modernisere teksten i disse genudgivelser.

       

       

Majken Thorsens omslag på de første 10 Kim-bøger som genudgivelser fra 1986 til 1989.

Endeligt prøvede Grafisk Forlag - nu under navnet Sesam - at endnu engang genudgive de gamle bøger i 2006, dog helt uden succes. Det blev kun til 2 bøger. Man brugte her Mogens Amdi Thorsen legendariske forsider men Majken Thorsen bagsider fra 1986. Noget ROD hvis man spørger en rigtig Kim-fan!

 

 

KIM ER VENDT TILBAGE I 2013!

Som skrevet står øverst i denne artikel har overtegnede webmaster fået tilladelse til at fortsætte med Kim-bøgerne efter 40 års pause. Jeg vil ikke trætte med alle detaljerne her, dem kan man læse om på WWW.KIMVENDERTILBAGE.DK.

Men den korte version er, at jeg efter megen hjælp fra Bengt Janus Nielsens familie og tegneren Mogens Amdi Thorsen og hans søde kone Majken foreløbigt har fået udgivet 3 Kim-bøger, hvor Kim, Erik, Brille og Katja er blevet voksne. Min fjerde Kim-bog kommer forhåbentligt til efteråret 2016 og kommer til at "Kim og Guldringen".

    

Finn Jul Hjortsøe afhenter omslagstegningen til "Kim Vender Tilbage" hos Mogens Amdi og Hanne Thorsen i 2013.

 

Udgivelsesreception for "Kim vender Tilbage den 5/6-2013, fra venstre Hanne Thorsen (Kims kone), Mogens Amdi Thorsen, Kim Thorsen (Amdis søn som Kim-bøgerne jo er opkaldt efter, Majken Thorsen og Finn Jul Hjortsøe. 

 


        

"Kim Vender Tilbage" fra 2013, "Kim og bogen der blev væk" fra 2014 og "Kim og Tysklæreren", alle med omslag af Majken Thorsen

 

 

 

 

 

 

Tilbage til forsiden om Kim-bøgerne

 

 

 

 

Glamrocker.dk - Finn Jul Hjortsøe 2015